tirsdag den 13. oktober 2009

Rejesuppe

Så er veninden taget hjem, vi har hygget os og kigget lidt på de forskellige blogs, og lavet lidt på min, jeg synes da selv den er blevet lidt mere personlig og har fået øjnene mere op for hvordan det hele fungerer..

I aften står den på suppe hos os. Vi skal ha' en lækker rejesuppe..

Opskriften her er til 4 pers.

25 g. smør
2 fed hvidløg fintskåret
2 spsk. karry
2 dl. hvidvin
½ l. vand
2-3 fiskeboullon terninger
1 ds. hakkede tomater
2 røde peberfrugter i tern
3 forårsløg skåret tyndt på skrå
1/4 l. kaffefløde
200 g. rejer
salt og peber
karrypasta

Hvidløg og karry svitses hurtigt i smøret, hvidvin kommes på og koges ind, derefter kommes vand, boullonterningerne og hakkede tomater på og koges sammen, smag suppen til med salt, peber og evt. karrypastaen, kom fløden i alt efter hvor fed i kan li' suppen, sammen med peberfrugterne og forårsløgene, lad suppen stå lige under kogepunktet, indtil grøntsagerne stadig har bid i sig, vend rejerne i inden servering, suppen må ikke koge efter rejerne er kommet i.

Tips:
Istedet for kun rejer kan man evt. komme blandede skaldyr i eller anden form for fisk.
hvis man har tiden og lysten til at begive sig ud i en længere madlavning så i stedet for at bruge boullonterninger så lav en fiskefond eller reje/skaldyrsfond. (Opskrifter er lagt ind).

Når suppen er anrettet og klar til at spise kommer billedet ind..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar