mandag den 26. april 2010

Jeg tænker på

Jeg har tænkt på om i syntes at madplanen er en god idé og om den er overskuelig at gå til for jer der også har fuldtidsarbejde/studie og fritidsinteresser?

Kunne i tænke jer at jeg lagde en indkøbsseddel ud som passede til madplanen og en uges indkøb?

Jeg har nydt godt af madplanen, jeg sparer ca. 1000 kr. om mdr. ved at undgå impulskøb, samt jeg har tabt ca. 3 kg. ved ikke at overspise, det er super dejligt.
Er der nogle af jer der har prøvet samme "projekt" og fået en succesoplevelse ud af det?

Ha' en god mandag aften :)

Pariserbøf

I aften skulle vi jo efter madplanen have pariserbøf, mums...

Da jeg skulle anrette maden, måtte jeg indse at jeg har glemt capersne i fakta, ærgeligt at have betalt for noget man ikke får, men endnu værre at de manglede til maden, som plaster på såret fik vi cornichoner til istedet.

Jeg har ikke lavet den helt traditionelle, jeg ristede brødet i ovnen, stegte bøffen på panden, lavede spejlæg, pyntede med hakkede skalotteløg, rødbeder, cornichoner og peberrod, rigtigt lækkert og utroligt nemt og hurtigt at lave :)

Det er sjældent jeg har set kæresten spise noget så hurtigt og lydløst som han gjorde i aften, det var rigtigt mandeguf for ham i dag, dejligt, er mere spændt på hvad han siger i morgen.

Hjemmelavet pizza

Mums i søndags fik vi dejlig hjemmelavet pizza med grovdej.

Dejen da den var rullet ud og hævet 2 gang. (Opskriften længere nede)

Da min dejlige kæreste havde lagt al fyldet på, tomat, frisk tomat, stegte champignon, ananas, oksekød, ost, bacon og oregano.


Og da den var færdig i ovnen


Lige et stykke på tallerkenen, vi lagde friske tomater på inden vi spiste.

Grov pizzadej:
½ l. lunken vand
25 g. gær
Rugmel
Grahamsmel
2 tsk. groft salt
1 tsk. sukker
2 spsk. olie
Ælt det hele sammen som en alm. brøddej, lad den hæve i 30 min. rul deje ud og lad den hæve i 15 min. kom fyldet på og bag pizzaen i 20 min.
I denne opskrift fik jeg også 4 boller og et lille brød, men jeg kunne også godt ha' givet pizzaen lidt mere dej.
Vi er nogle af de typer mennesker der elsker meget fyld :)
Tip: Hvis i spiser champignon på pizza, så rist dem af på en pande før i kommer dem på, så væsker de ikke så meget, og gør bunden "våd".

søndag den 25. april 2010

Madplan uge 17

Mandag:
Pariserbøf med hjemmelavet rødbeder, peberrod, kapers, løg og spejlæg

Tirsdag:
Grov pasta vendt med 4 slags ost, kylling og rucula

Onsdag:
Vegetarlasagne med salat

Torsdag:
Rugbrød med røget laks og dilddressing, pebermakrel med røræg og purløg, stegt fiskefilet med hjemmelavet remoulade

Fredag:
Koteletter i fad med ris og tomatsalat med feta og syltede skalotteløg

Lørdag:
Løgsuppe

Søndag:
Rester fra fredag (jeg arbejder sent)

Kessler vs froch

I går inviterede vi min kusine og hendes kæreste over til den store kamp mellem kessler og froch, vi havde købt kampen på pay per viev, og syntes da lige vi skulle gi den lidt gas især nu hvor jeg havde købt alle de lækre oste.

Jeg panerede camemberten og stegte den som til den klassiske camembert frit med solbærmarmelade, jeg panerede den 3 gange i æggehvider og rasp, stegte den derefter på en god varm pande med lidt olie.

Her er den samlede tallerken, og for første gang anrettede jeg på mine Royal Copenhagen Sky tallerkener :) øverst kan i se den stegte camembert med solbærsyltetøj, th. manchego, brie, chorizo, parmaskinke, toma piemonte, sort trelleborg, af tilbehør fik vi rucola, soltørede tomater, syltet artiskok, 2 slags oliven og forskellige kiks.

Lige et helhedsbillede af de 4 tallerkener, super lækkert at side og hapse i lige før kampen, til alt dette fik vi en god rødvin.

Lørdagens aftensmad

Super dejlig Club Sandwich.

Alle de dejlige ingredienser, salat, tomat, agurk, frisk ananas, sprød bacon, stegt kyllingebryst, ciabattabrød, hjemmelavet dressing med karrykrydderi.

Det er ligefør man har lyst til en til når man sidder her og blogger om det :)


Vi blev godt mætte af sådan en hver :)

Fredagens Aftensmad

I fredags fik vi svinemørbrad fyldt med brie og chorizopølse.

Her har jeg afpudset mørbraden for den store sene.

Her har jeg skåret den i 4 bøffer og fyldt den med brien og pølsen.

Her er de krydret med salt og peber og lige klar til at blive brunet af.

Brunet og klar til ovnen, jeg pressede 2 fed hvidløg ude over dem lige inden jeg kom dem i ovnen.

Og her min dejlige kæreste der hjalp mig, han ordnede gulerødderne, champignons og løg.

Han lavede også disse kartofler, halve bagekartofler med grillkrydderi og hvidløg.

Den færdige tallerken, smagte en del bedre end billedet kunne blive.
Saucen:
Jeg svitsede løg, hvidløg og champignon af i en gryde i lidt olie, kom rødvin på og lod simre til halvdelen af rødvinen var tilbage, kom så cremefine 7% på og lod simre til fløden havde jævnet saucen, smagte den til med salt og peber.
Gulerødderne er svitset hurtigt på en pande med løg, hvidløg, salt, peber og oregano.

En masse fra ugens løb.

I torsdags havde vi et utroligt billigt ostesalg på jobbet, det var ostebørsen fra KBH der kom hele den lange vej for at give os en helt utrolig dejlig billig oplevelse med gode oste. tog lige lidt billeder efter jeg havde købt en del :)




Jeg købte 5 oste: 1 Camembert, en brie der hedder Piattone Tellino, Toma piemonte der er DOP mærket, Manchego en sikker vinder, sort trelleborg, derudover købte jeg også en sherryeddike. super lækkert for alle disse dejlige ting kom jeg af med 220 kr. og har ost til den næste uge.. mums.

torsdag den 22. april 2010

Onsdagens aftensmad

I går skulle vi ha' avocado med rejer, brød, og salat.
Det var så tallerkenen, jeg lavede en thousand island dressing, vendte rejer og lidt avocado i, skar lidt icebergsalat, agurk, tomat og den resterende avocado og anrettede rejer og dressing på salaten.
Det var rigtig lækker og mættende aftensmad, var lidt nervøs for om man blev mæt, men det gjorde vi helt sikkert. Kæresten lavede et lækker brød til os, ciabattaflüte skåret på tværs krydret med rapsolie, grillkryderi, salt og peber, og ind i ovnen med det.

Dressingen:
Cremefraise, ketchup, HPsauce, engelsk sauce, citronsaft, salt og peber.
Jeg blandede det hele sammen og lod den trække i 2 timer i køleskab.

mandag den 19. april 2010

Madplan uge 16

Mandag:
Linsedeller, gulerodstzaziki og råstegte kartofler.

Tirsdag:
Lasagne med salat (Jeg arbejder sent)

Onsdag:
Avocado med rejer, citron, salat, hjemmelavet thousand island dressing og brød.

Torsdag:
Frikadeller med grøntsager, kartoffelbåde, dressing (Jeg arbejder sent)

Fredag:
Svinemørbrad, kartoffelkroketter, rødvinssauce med champignons og sauterede gulerødder.

Lørdag:
Hjemmelavet clubsandwich med kylling, tomat, agurk, ananas, karrydressing og salat.

Søndag:
Hjemmelavet pizza.

Mandag

I aften fik vi dejlig vegetarisk mad, linsedeller, gulerodstzaziki og råstegte kartofler.

Linsedellerne på en tør pande, opskriften nederst.

Tallerkenen med de færdige linsedeller.

Jeg kogte de røde linser i saltvand, så de kogte ud, kom havregryn, chili, ingefær, salt, peber og æg stegte dem af på en tør pande og kom dem i ovnen og stegte dem færdig ved 200 gradre i 20 min. De smagte specielt, lidt ligesom falaffel, men helt sikkert noget jeg vil eksperimentere mere med.

Gulerodstzazikien lavede jeg på græsk salat med hvidløg og revne gulerødder jeg lod den lige trække i 1 time i køleskab.

I dag :)

Vi syndede i går, og købte pizza, så vores linsefrikadeller dem skal vi nyde i aften. Jeg smider en ny ugemadplan ud senere, vi skal lige ha' den udarbejdet og handlet ind, i dag kunne jeg desværre ikke nyde godt af at have en lillesøster med bil :)

Lørdagens aftensmad.

Vi har passet/hygget os med Kærestens lillesøster Yasmin på 11 år. Hun kom lørdag omkring kl. 14.00 hvor vi var i kolonihaven. Aftensmaden stod på spareribs, salat og brød.

Bland selv salaten.

Jensens spareribs med BBQ-Marinering, hvidløgsbrød, og nogle kartoffelkroketter.

Det samlede bord, kæresten ville gerne med på billedet for en gangs skyld :)

Det var en hyggelig aften.

En Skylder :)

Jeg skylder lidt billeder og opskrifter så de kommer her:
Torsdagens aftensmad, det var stegt fisk og bagte rodfrugter.
Fisken var en rød fisk, kan ikke huske hvad den hedder, det var første gang jeg har stødt på den, og også sidste gang, det var en meget "tung" fisk, fast i kødet og uden nogensomhelst smag, jeg tror ikke det er muligt at kunne "ødelægge" denne her fisk, lidt surt at bruge 106 kr. i fiskehandleren på sådan en dårlig oplevelse.

Fisken havde jeg marineret i citronskal, hvidløg og chili, steget den på panden.

Rødbeder, kartofler, pastinakker, jordskokker og skalotteløg, bagt i oven.

Den færdige tallerken, stegt fisk med bagte rodfrugter.

onsdag den 14. april 2010

Lasagne med grønt.

I går fik vi lasagne, salat og brød.

Kødsaucen med gulerødder, løg, hvidløg, bladselleri, chili og ingefær.

Bechamel, lavet på smør, mel, mælk, salt, peber og muskatnød.

Den samlede lasagne, med lag af grove lasagneplader, spinat, bechamel og kødsauce, toppet med ost.

Den færdige lasagne.


Groft hvidløgsbrød, salat med tomat, gulerødder, agurk, æbler og blandet babysalat.

tirsdag den 13. april 2010

Madplan uge 15

Mandag:
Rugbrød med pålæg.

Tirsdag:
Lasagne med grøntsager og grove lasagneplader, hertil salat.

Onsdag:
Kæresten får rester. (jeg arbejder sent.)

Torsdag:
Stegt fisk med bagte rødbeder og ovnstegte kartofler.

Fredag:
Kæresten laver selv wok med kylling og grøntsager (arbejder igen sent.

Lørdag:
Marinerede spareribs med salat og hvidløgsflüte.

Søndag:
Linsefrikadeller med gulerodstzaziki og råstegte kartofler.

Lørdagens aftensmad

Jeg skylder jo lige lidt billeder af min aftensmad i lørdags, det var hjemme lavet pasta, frikadeller med grøntsager og tomatsauce.

Frikadellefarsen: Hakket kalv og svin, løg, porre, gulerødder, hvidløg, havregryn (i stedet for mel), mælk, æg, salt og peber.

Basen til tomatsaucen, der ligger en opskrift her http://heidismadblog.blogspot.com/2009/10/tomatsauce_29.html

Det færdige resultat, tomatsauce, frikadeller og min hjemmelavet grovpasta

(Pastaen som jo desværre ikke var en 100 % succes, men så må jeg prøve igen en anden god gang, har fået lidt gode fif på jobbet).

lørdag den 10. april 2010

Træt

Her til aften har vi lige spist, og er bare træt nu efter en lang arbejdsdag, i morgen har jeg en 9-21 vagt, og endnu en på mandag, så opskrifterne og billederne fra i dag vil blive lagt ud sammen med en ny ugemadplan på tirsdag :)

Håber i nyder jeres weekend..
Godnat herfra..

fredag den 9. april 2010

Fredagens aftensmad

I aften skulle vi jo så ha' chili con carne. Min kære kæreste havde på en eller anden måde forvekslet chili con carne med boller i karry, så han var en anelse skuffet da det ikke var det jeg serverede :) men skuffelsen forsvandt da heldigvis da han smagte på maden.

Alle de lækre grøntsager der skulle i. Rød og grøn peber, porre, lidt champignon jeg lige havde, løg, hvidløg og self. cjili.

Hvide bønner som har ligget i blød siden i går, kogte dem i dag, da de var lige ved at være møre kom jeg gulerødderne i så de også kun lige blev møre.

Den færdige tallerken, med kogte yasminris, chilien og en grov tzaziki.

Opskriften på Chili Con Carne:

alle grøntsagerne er skåret fint, og svitset af i en gryde i olie, derefter kom jeg 500 g. hakket oksekød på og svitsede af, derefter 1 ds. hakkede tomater, 1 ds. tomatpure og lidt vand, jeg lod det stå og simre i ½ time og kom derefter salt, peber og lidt stødt chili i og lod det så simre videre i ca. 1 time.

I mellemtidene kogte jeg risene. Da de var lige ved at være færdige kom jeg bønnerne og gulerødderne i chilien så de lige blev kogt med i.

Tzaziki:

1 agurk revet, saltet i 3 timer, skyllet fri fra salt, presset og vendt i en græsk yoghurt med hvidløg, den er bedst hvis den lige får lov at trække i mindst 2 timer.

torsdag den 8. april 2010

Suppe med kylling og grøntsager

I aften fik vi jo den dejlige suppe jeg havde planlagt.

Alle grøntsagerne er skåret, chili, ingefær, porre, gulerødder, løg og bladselleri.


Kylingen der er stegt med chili.

Suppen der er færdig, jeg havde en portion hønsefond i fryseren som jeg lavede suppen på, desværre ser suppen meget "grumset" ud på billedet.

Jeg kom grøntsagerne i efter suppen var færdig og lod dem trække møre, serverede det med brødet jeg bagte i eftermiddags. Rigtig lækker aftensmad.

Groft madbrød

Har lavet 4 dejlige grove madbrød i dag.

Dejen er 5. dl. kærnemælk, 5 dl. lunken vand, 25 g. gær, 3 tsk salt, 3 tsk sukker, grahamsmel, fuldkorns rugmel, hvedeklid.


De har hævet i 3 timer, skar derefter dejen ud i disse 4 brød, lod dem hæve i ½ time.

bagte dem i 30 min. ved 190 grader.

Smager dejligt, men er ikke morgenbrødsboller, de er til mad, som suppe hos os i aften og chili con carne i morgen. De er tunge, og mætter dejligt.

Grov pasta.

Jeg ville lige ligge billederne ind af pastaen, den smager godt nok, mangler lidt salt, men den er ikke til at køre igennem pastamaskinen, så opskriften er ikke helt på plads, jeg har skåret pastaen tyndt med en kniv for at vi kan spise det på lørdag, jeg kommer forhåbentligt med en ordentlig brugbar opskrift senere :)

Fuldkorns mel og æg, til opskriften.


Da jeg havde samlet dejen.

Nu hvor jeg har skåret dem tyndt, de smager ganske udemærket, men vil gerne kunne køre dem 100 % på pastamaskinen.