Der er altså ikke noget bedre end et godt æble i sin bedste sæson, lige nu kan jeg plukke de mest fantastiske æbler i kolonihaven, og det har jeg nydt godt af.
Mit yndlingsæble er helt sikkert ananasæblet, men desværre er den sæson ovre, det er det første æble der kommer her på efterårets start, det er et sødt og fyldigt æble med en ikke for bitter og hård skrald, det er et fantastisk spiseæble, og vil næsten ikke ødelægge det i madlavningen.
Af gode spiseæbler og madæbler er der det kendte Cox Orange, det er fantastisk i madlavning pga. dets fasthed og sødme. Brug Cox Orange i æbleflæsken så er du fri for at søde den med alt for meget sukker, så på den måde får du også en sundere æbleflæsk, i forhold til hvis du laver det på Filippaæbler, det er også et fantastisk madæble, men har dog mere tendens til surhed, og skal sødes mere..
her i efteråret de danske æbler er i højsæde skal man da huske at bruge dem, og evt. eksperimentere lidt mere med dem end kun at bruge dem til de kendte retter, man kan nemlig også bruge æbler i hovedretter frem for desserter.
Eks. En god flæskesteg/ribbenssteg med pocherede æbler, kogte pillede aspargeskartofler, sauce på stegesky med smag fra de pocherede æbler med et touch af vanilje.
Det er et godt alternativ til en god, dansk, lækker efterårsret, der ikke er så fed, som vi plejer at kunne lide den, friskheden fra æblerne giver et godt modspil til fedmen i saucen og til stegen.
Pocherede æbler:
4 pers.
Skær 3 æbler i 4 stykker og fjern kernehuset, rids eller tern skrællen let, uden at skær igennem æblet (gør at skrællen ikke sprænger ved for høj varme i pocheringen, og så ser det pænt ud).
kom 1½ dl. vand, ½ dl. hvidvinseddike eller æbleeddikke, 2 spsk. sukker og vaniljekorn plus stangen fra en ½ vaniljestang i en pande, lad det koge op og smag på det, evt. søde det lidt mere, alt efter din smag, kom æblestykkerne i med skrælsiden opad, læg låg på og lad æblerne stå og trække i lagen indtil de er møre, evt. skru op for kogepladen igen, men det må absolut ikke koge, og ligepludseligt går det stærkt.
Når du så laver saucen som du plejer, med stegeskyen så lav evt. opbagningen på noget af lagen fra æblerne.
Æbler kan evt. også bruges i salater, hurtigt sauteret på panden med evt. rosenkål, savoykål, porre og løg.
Smørrebrød med jordskokker
1 dag siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar