tirsdag den 10. august 2010

Øv, har ikke tiden til bloggen lige nu :(

Det står lidt sløjt til herinde i denne tid, jeg arbejder enormt mange 12 timersvagter lige for tiden, og laver derfor ikke nogen madplan, de dage jeg endelig har fri, knokler jeg med tøjvask, rengøring, handlen ind, og ikke mindst med alt det nye der skal ske ved huskøbet :)

Jeg håber i bærer over med mig, og så kommer jeg forhåbentligt snart tilbage med lidt flere indlæg og noget mere spændende at se på :)

Hilsen Heidi

fredag den 6. august 2010

Hygge med grill i kolonihaven.

Photobucket Photobucket Photobucket
Spegeskinke fyldt med oregano (fra haven) derefer den afpudsede svinemørbrad, salt og peber, og så pakket ind.
Photobucket Photobucket Photobucket
Vores bord der er dækket i kolonihaven, mørbraden og brød på grillen, kartoffelsalat (opskrift længere nede)
Photobucket Photobucket
Tomatsalat med: grove tomatstykker, oreganoblomst, koldpresset rapsolie, agurk og feta. Og så fik vi også lige en pølse.
Photobucket Photobucket
Ribs fra haven, og starten på en meget lækker brownie, (opskrift længere nede)
Photobucket Photobucket
Kagen kom i ovenen og da den var bagt.
Photobucket Photobucket
Kæresten der pumper luftmaddrassen op, vi sov i telt i haven, da huset ikke er til at sove i, det er mere et redskabsskur. Et lille billede af huset der er står inde mellem træerne.
Kartoffelsalaten:
Kogte kartofler, kølet vendt i en vinagrette, sammen med nye udbælgede ærter, oreganoblomst og forårsløg.
Vinagrette:
Jeg har ingen direkte mål på min opskrift, men det er:
Hvidvinsedikke
Dijonsennep
Salt
Jeg køre sammen med stavblender og langsom kommer olie i (hvilken som helst, alt efter smag) og det gør jeg intil rette konsistens. Men pas på det skiller nemt og det er ikke lige nemt hver gang, olie osv. skal helst have samme temperatur og det må gerne være køligt.
Chokoladebrownie:
Opskriften er fra en af Morten Heibergs opskrifter.
Ca. 12-15 stk.

250 g. mørk chokolade 66%
125 g. smør
85 g. mel
2 spsk. kakao
2 tsk. bagepulver
lidt salt
5 æg
380 g. sukker

evt. 100 g. mørk chokolade

Hak chokoladen fint og kom i en gryde med smøret, lad det smelte langsomt sammen.
Tænd ovnen på 180 grader.
Sigt mel, bagepulver, kakao og salt sammen i en skål.
Pisk æg og sukker luftig, tilsæt herefter den lune chokolademasse, rør melblandingen i til det er en homogen masse (den må ikke blive sej)
Hvis du vil have de ekstra 100 g. chokolade i, så er det nu du lige skal hakke det og vende i kagemassen.
Kom den i en lille bradepande og bag den på midterste rille i ca. 30 min. Lad kagen afkøle i formen.

(Jeg kom så også ribs i samt de ekstra 100 g. chokolade)

torsdag den 15. juli 2010

Min hverdag for tiden

Den går med at sætte lejligheden i stand, den er nemmelig blevet solgt, mangler dog stadig underskriften, men kommer så snart advokaten er på papirerene, det er det værste ved sommerferietid :/ hehe :) Derudover har kæresten og jeg også budt på vores drømmehus, og venter nu kun på at sælger godtager budet, burde de dog, vi har budt prisen :) hehe...

Så her i mit lille univers er det lige nu kun hus det drejer sig om, og så lige min kolonihave som vi også prøver at få gjort rigtigt pæn, til grillparty/fødselsdagsfest :)

Håber i andre derude nyder den danske sommer og får jer en velfortjent ferie :)

Jubii en Award


Jeg har modtaget denne fine award fra LaTascha, det er den første award jeg har fået så blev meget glad da jeg så hun havde skrevet til mig :) Mange tak LaTascha.
Reglerne er som følger :

-Link til den søde blogger som har tænkt på dig.

-Vis awarden frem på din blog.

-Nævn 3 ting du er glad for ved dig selv.

-Vis et billede af noget du elsker.

-Send awarden rundt til 5 andre bloggere.

Mine svar :)

- Der er linket videre til dig LaTascha.

- Awarden er stolt lagt frem på bloggen.

- 1 Jeg har let til grin, og bliver hurtigt glad igen efter et lille surt opstød.

-2 Jeg er meget glad for mine øjne.

-3 Jeg er glad for mit overblik og håndteringer af især det økonomiske.
4- Kæresten, Han er det bedste jeg ved, han har lige siden jeg mødte ham, gjort at jeg ville være bedre og jeg elsker det nye jeg, jeg er blevet efter at have mødt ham, Derfor er det ham der kom ud.



5- Jeg sender awarden videre til:

- AnjaO Fordi jeg syntes hendes blog er sjov at læse på, hun er god til at opdatere og hun fortæller også om sine dårlige dage, det gør bloggen meget virkelig for mig.

- Shopaholic Sisters Jane er en veninde, og jeg elsker at se på hendes blog, hun er så engageret og det skal hun have ros for, vi er ikke altid enige om tøjstilen, men hun kører sin helt igennem og det er så fedt.

- Pernille på 1 Det er en hyggelige blog hvor man får nogle gode fif engang i mellem, og så er den meget flot opstillet, med super gode billeder.

- Negle Nymfer Det er så sejt at lave en blog kun om neglelak, og det er nogle super gode fif de giver, de kører stilen på bloggen igennem og det skal de have en award for.

- MissMuffin En god blog med flotte billeder, den er nem at finde rundt i og så er det nogle flotte retter hun laver.

Håber de vil lege med og bliver glad for awarden.

onsdag den 7. juli 2010

Onsdag på Mallorca

Onsdag var en oplevelsesrig dag, vi var på en tur med Apollo, vi så dragegrotterne, var til et "foredrag" på purowhool omkring madrasser og uld, så til likørsmagning og inde at se hvordan man laver de berømte falske perler fra Mallorca. Den dag skulle vi ha' rigtig god mad, og det fik vi.Chateaubriand som vi selv stegte på bordet.
Endelig rigtige grøntsager, det er dejligt når man ellers kun får ½ tomater eller frosne ærter, så vi blev dejligt overrasket her.

Det var spændene at vi blev bedt om 3 saucer vi ville have, så vi valgte gorgonzolasauce, hjemmelavet bearnaise (tror dog den er lavet på olie og ikke smør?) og en mexicansk sauce, det var super lækkert.

Her en tallerken med det hele :)


Til dessert valgte vi flamberede jordbær i pernod med pistacieis. Mums.
Til alt dette fik vi en helt fantastisk Mallorcinsk rødvin.

mandag den 5. juli 2010

Tirsdag på Mallorca

Nå de her indlæg kommer jo ikke ud af sig selv :)
Vi var på marked tirsdag hvor jeg fik dette brød til frokost, det er grillet baguette med karrykylling, korinder, ½ tomat og icebergsalat.
Kæresten fik dette grillet brød med skinke og ost samt lidt oliven.

Til aften fik vi endnu engang dejligt hvidløgsbrød dog uden ost.

Og self. skulle vi smage ægte spansk paella med skaldyr, og hold op hvor blev vi skuffet, risene var ukogte selvom vi havde ventet i 35 min. og det smagte af absolut ingenting. Øv.

Sådan så tallerkenen ud efter tjeneren havde anrette det til os.

torsdag den 1. juli 2010

Mandag på Mallorca

Vi spiste frokosten ved poolen da det nærmest kun var der vi lå den dag.
Hamburger med fritter, ketchup og en stor fadøl af deres øl San Miguel.
Om aftenen en dejlig steak med kartofler, desværre fryseærter -og majs med en halv bagt tomat, kæresten fik bearnaisesauce.

Jeg fik det samme dog bare med pebersauce. Jeg vil sige at denne aften røg vi nok i en turistfælde og blev snydt af hyggelige omgivelser, for maden var kun lige god nok til de penge vi betalte.

Vinen her var dog alle sine penge værd, det var en fantastisk vin.

Søndag på Mallorca

Den første dag vi var der var vejret ret gråt og trist, lidt ligesom det var herhjemme for 2 uger siden, men derfor stadig meget lunt i vejret.
Til morgenmad lavede jeg det selv hjemme på værelset da det var en lejlighed vi havde.
Vi havde taget nescafé og marmelade med hjemmefra, dernede købte vi: nutella, ost, hvidløgsost og baguette (der hentede vi et friskt et hver morgen).
Den første frokost jeg fik var pasta cabonara og smagte helt fantastisk, det var ikke overdynget med bacon og alt for meget parmesan, det passede lige nok til at gi den dejlige smag.

Kæresten fik pizza magarita, den smagte også super godt.

Hvidløgsbrød med ost, som starter til menuen om aftenen. Det er ikke helt som vi kender det hjemmefra de kommer ligesom en dressing med hvidløg ind i brødet, men det smagte fantastisk.

Min hovedret bestod af sværdfisk med pesto, pommes, og lidt salat. Mums siger jeg bare, det var helt fantastisk at spise dette.

Kæresten fik helstegt rødtunge med samme tilbehør. Det smagte også helt fantastisk.
Til måltidet her om aftenen fik vi en dejlig flaske hvidvin.

Lørdag i flyet.

Ja, sådan ser det så ud i flyet på vej til Mallorca.
Røget laks med kryderurtecremem, frikadeller med kold kartoffelsalat, tomat og salatblad, en bolle, gulerodskage med ostecreme, smør og en smøreost samt kaffe.
Taget i betragtning af at det var flymad så smagt det da udemærket, bare ikke af så meget så det er godt der følger salt og peber med i små "poser".

Tilbage igen

Så er jeg hjemme igen og har endelig fået en fridag så jeg kunne fonde tid til at blogge om al den dejlige mad vi har spist på Mallorca.

lørdag den 19. juni 2010

En uge til mallorca.

Nå jeg ville ha' nået at lagt nogle nye indlæg ind i dag, men jeg bliver hentet nu, så det nåede jeg desværre ikke.

Men nu må i rigtigt hygge jer, så kommer der garanteret en masse nye dejlige billeder fra ferien når jeg kommer hjem om en uge :)

Ha' en rigtig god uge, vi ses...

:) Heidi

torsdag den 17. juni 2010

Middag på Niels Ebbesens Spisehus i Randers.

Da min søster og jeg i sidste uge tog til Randers for at overraske vores mor da hun kom ud fra xamen, tog vi ned i byen og spiste med et par stykker fra hendes klasse, vi endte med Niels Ebbesens spisehus og vi fik disse 3 dejlige retter.

Pil selv rejer, røget peberlaks, hjemmelavet mayonaise, æggestand, røde kaviarkugler (syntetiske syntes jeg de er), ristet toast (desværre ikke hjemmelavet), men det var faktisk i det store og hele en rigtig lækker forret.

Hovedretten bestod af: okseculotte, rigtigt flot stegt, rødvinsglace, perfekt blancherede forårsløg og nye danske gulerødder med top, samt rysterips. Var meget tilfreds.

Desserten: solbærsorbet på karamel (ikke lige en hitter, for mit vedkomende), nye danske jordbær med chokoladesmulder, i midten var det en eller anden form for creme, fandt aldrig rigtigt ud af hvad det var, eller om jeg kunne lide det, men det var nu meget lækkert til jordbærene. Kunne nu egentlig godt have undværet desserten, men fortryder heller ikke jeg fik den.
Aftenen var rigtig hyggeligt, vi fik en god flaske rødvin til maden og måtte pr. cou. smide ca. 300 kr. så syntes helt sikkert at maden levede op til pengene, samtidig med at lokalet i restauranten er rigtigt hyggeligt. Kan helt sikkert anbefales at komme der.

Grønt i butterdejsstang.

En dag i sidste uge lavede jeg dette, det var rigtigt lækkert, var meningen det skulle ha været tærte, men blev så til en butterdejsstang.Fyldet er bacon, porre og champignon ristet af på panden og vendt med græsk youghurt, salt og peber.
Lige et close up.

Da jeg havde pakket den ind, smurte og "limede" den med æg.

Da den havde været i oven i 15 min. ved 200 grader.

Så var den klar til at spise, mums.

tirsdag den 15. juni 2010

Brunch.

Jeg tog lige et helhedsbillede af noget af det fra brunchen til mormors 75 års fødselsdag.

Rugbrød med lun leverpostej og bacon, rulepølse med masse af peber, røget laks med peberrodscreme, melon med seranoskinke og oliven, bacon og røræg og i midten friturestegt cammenbert med solbærmarmelade. Det var en lækker brunch og der var da mere at vælge i mellem, men kunne ikke mere efter sådan en omgang her. :)

Hakkebøf...

Da jeg arbejde på mit projekt lørdag aften lavede kæresten dette til mig, jeg blev godt nok dejligt overrasket det smagte fantastisk.
Hakkebøf med nye danske kartofler, smørsauterede grønne asparges og bearnaisesauce.

Mormor 75 år.

Ville lige vise jer hvad al min tid er gået til på det seneste. Min mormor fyldte 75 i søndags, hvor vi var til fest, som lidt sjov lavede jeg dette gavekort til hende samt et kort med oplysninger og syede det lilla bånd til hende, det tog mig 2 dage at lave alt dette, med udskæringer af skabeloner og og sy båndet i hånden, samt "tegne" bogstaverne på kortet, vi holdte en tale for hende mens vi overrakte hende kortet, så hun fik den der miss usa agtige oplevelse. Alt blev lige som jeg havde håbet, så det var godt.

Charqutteri, pølse/ostebord.

Så virkede det, hehe.. I fredags fik vi alt dette lækre charqutteri
Grillede snackpeber, først stegte jeg den af på panden i lidt olie.

Stegte den indtil den så sådanne ud.


Pillede skindet af og skar den så på langs til 4 stykker.

Halve cherrytomater med balsamico, salt, peber og sukker kom dem i ovnen ved 100 grader i 1 time.

Sådan endte de med at se ud.

Aspargesne stegte jeg af på panden i lidt brunet smør med fint salt.

Nye danske kartofler, de er bare kogt, drysset med salt, purløg og purløgsblomst.

Så er det lidt pinligt, men kan simpelthen ikke huske navnene på pølserne, men de var super lækre.


Ostene var, sort trælleborg (dansk håndværkerost), Tomme d'savoe
og en rødkitsost a' la' en brie.

Et helhedsbillede, ud over de nævnte ting fik vi 3 slags oliven, soltørret tomatpesto og brød.


Til alt dette fik vi også et par glas dejlig rødvin.