Vi blev utroligt positivt overrasket og mætte :)
Det er svampebøffer, ovnstegte kartofler og marineret pastinaksalat.
De marinerede pastinakker på babysalat
Lige et billede af bordet med de ovnstegte kartofler
Svampebøffer 12 stk.
1 gulerod
½ porre (det hvide)
200 g. champignon
2 æg
1 dl. rasp
2½ dl. græsk yoghurt
salt og peber.
Hak porre og gulerod meget fint evt. i små tern, blancher dem til de lige er møre(meget hurtigt), køl det af og "vrid" det for væde. Hak champignon meget fint og vend derefter alle ingredienser sammen, form dem som frikadeller og læg dem i et smurt ildfastfad og kom dem i en forvarmet ovn på 225 grader i 25 min.
Kom evt. også persille, løg, cayennepeber i.
Marineret pastinaksalat:
2 pastinakker skåret i tern og blancheret til de er møre.
Til marinaden:
oliven
soltørrede tomater
olivenolie
citronskal
Det hele blev blendet med en stavblender og vendt sammen med de kolde blancherede pastinakker. Ved servering lagde jeg babysalat i bunden.
Rigtig lækker aftensmad, helt sikkert en ret der bliver gentaget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar