Viser opslag med etiketten Mallorca. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mallorca. Vis alle opslag

onsdag den 7. juli 2010

Onsdag på Mallorca

Onsdag var en oplevelsesrig dag, vi var på en tur med Apollo, vi så dragegrotterne, var til et "foredrag" på purowhool omkring madrasser og uld, så til likørsmagning og inde at se hvordan man laver de berømte falske perler fra Mallorca. Den dag skulle vi ha' rigtig god mad, og det fik vi.Chateaubriand som vi selv stegte på bordet.
Endelig rigtige grøntsager, det er dejligt når man ellers kun får ½ tomater eller frosne ærter, så vi blev dejligt overrasket her.

Det var spændene at vi blev bedt om 3 saucer vi ville have, så vi valgte gorgonzolasauce, hjemmelavet bearnaise (tror dog den er lavet på olie og ikke smør?) og en mexicansk sauce, det var super lækkert.

Her en tallerken med det hele :)


Til dessert valgte vi flamberede jordbær i pernod med pistacieis. Mums.
Til alt dette fik vi en helt fantastisk Mallorcinsk rødvin.

mandag den 5. juli 2010

Tirsdag på Mallorca

Nå de her indlæg kommer jo ikke ud af sig selv :)
Vi var på marked tirsdag hvor jeg fik dette brød til frokost, det er grillet baguette med karrykylling, korinder, ½ tomat og icebergsalat.
Kæresten fik dette grillet brød med skinke og ost samt lidt oliven.

Til aften fik vi endnu engang dejligt hvidløgsbrød dog uden ost.

Og self. skulle vi smage ægte spansk paella med skaldyr, og hold op hvor blev vi skuffet, risene var ukogte selvom vi havde ventet i 35 min. og det smagte af absolut ingenting. Øv.

Sådan så tallerkenen ud efter tjeneren havde anrette det til os.

torsdag den 1. juli 2010

Mandag på Mallorca

Vi spiste frokosten ved poolen da det nærmest kun var der vi lå den dag.
Hamburger med fritter, ketchup og en stor fadøl af deres øl San Miguel.
Om aftenen en dejlig steak med kartofler, desværre fryseærter -og majs med en halv bagt tomat, kæresten fik bearnaisesauce.

Jeg fik det samme dog bare med pebersauce. Jeg vil sige at denne aften røg vi nok i en turistfælde og blev snydt af hyggelige omgivelser, for maden var kun lige god nok til de penge vi betalte.

Vinen her var dog alle sine penge værd, det var en fantastisk vin.

Søndag på Mallorca

Den første dag vi var der var vejret ret gråt og trist, lidt ligesom det var herhjemme for 2 uger siden, men derfor stadig meget lunt i vejret.
Til morgenmad lavede jeg det selv hjemme på værelset da det var en lejlighed vi havde.
Vi havde taget nescafé og marmelade med hjemmefra, dernede købte vi: nutella, ost, hvidløgsost og baguette (der hentede vi et friskt et hver morgen).
Den første frokost jeg fik var pasta cabonara og smagte helt fantastisk, det var ikke overdynget med bacon og alt for meget parmesan, det passede lige nok til at gi den dejlige smag.

Kæresten fik pizza magarita, den smagte også super godt.

Hvidløgsbrød med ost, som starter til menuen om aftenen. Det er ikke helt som vi kender det hjemmefra de kommer ligesom en dressing med hvidløg ind i brødet, men det smagte fantastisk.

Min hovedret bestod af sværdfisk med pesto, pommes, og lidt salat. Mums siger jeg bare, det var helt fantastisk at spise dette.

Kæresten fik helstegt rødtunge med samme tilbehør. Det smagte også helt fantastisk.
Til måltidet her om aftenen fik vi en dejlig flaske hvidvin.

Lørdag i flyet.

Ja, sådan ser det så ud i flyet på vej til Mallorca.
Røget laks med kryderurtecremem, frikadeller med kold kartoffelsalat, tomat og salatblad, en bolle, gulerodskage med ostecreme, smør og en smøreost samt kaffe.
Taget i betragtning af at det var flymad så smagt det da udemærket, bare ikke af så meget så det er godt der følger salt og peber med i små "poser".