Viser opslag med etiketten Stegeretter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Stegeretter. Vis alle opslag

fredag den 6. august 2010

Hygge med grill i kolonihaven.

Photobucket Photobucket Photobucket
Spegeskinke fyldt med oregano (fra haven) derefer den afpudsede svinemørbrad, salt og peber, og så pakket ind.
Photobucket Photobucket Photobucket
Vores bord der er dækket i kolonihaven, mørbraden og brød på grillen, kartoffelsalat (opskrift længere nede)
Photobucket Photobucket
Tomatsalat med: grove tomatstykker, oreganoblomst, koldpresset rapsolie, agurk og feta. Og så fik vi også lige en pølse.
Photobucket Photobucket
Ribs fra haven, og starten på en meget lækker brownie, (opskrift længere nede)
Photobucket Photobucket
Kagen kom i ovenen og da den var bagt.
Photobucket Photobucket
Kæresten der pumper luftmaddrassen op, vi sov i telt i haven, da huset ikke er til at sove i, det er mere et redskabsskur. Et lille billede af huset der er står inde mellem træerne.
Kartoffelsalaten:
Kogte kartofler, kølet vendt i en vinagrette, sammen med nye udbælgede ærter, oreganoblomst og forårsløg.
Vinagrette:
Jeg har ingen direkte mål på min opskrift, men det er:
Hvidvinsedikke
Dijonsennep
Salt
Jeg køre sammen med stavblender og langsom kommer olie i (hvilken som helst, alt efter smag) og det gør jeg intil rette konsistens. Men pas på det skiller nemt og det er ikke lige nemt hver gang, olie osv. skal helst have samme temperatur og det må gerne være køligt.
Chokoladebrownie:
Opskriften er fra en af Morten Heibergs opskrifter.
Ca. 12-15 stk.

250 g. mørk chokolade 66%
125 g. smør
85 g. mel
2 spsk. kakao
2 tsk. bagepulver
lidt salt
5 æg
380 g. sukker

evt. 100 g. mørk chokolade

Hak chokoladen fint og kom i en gryde med smøret, lad det smelte langsomt sammen.
Tænd ovnen på 180 grader.
Sigt mel, bagepulver, kakao og salt sammen i en skål.
Pisk æg og sukker luftig, tilsæt herefter den lune chokolademasse, rør melblandingen i til det er en homogen masse (den må ikke blive sej)
Hvis du vil have de ekstra 100 g. chokolade i, så er det nu du lige skal hakke det og vende i kagemassen.
Kom den i en lille bradepande og bag den på midterste rille i ca. 30 min. Lad kagen afkøle i formen.

(Jeg kom så også ribs i samt de ekstra 100 g. chokolade)

torsdag den 10. juni 2010

Wienerschnitzel.

I mandags fik vi en rigtig god wienerschnitzel med dampede ærter, sauterede kartofler og smørsauce med peberrod og kapers.
Jeg købte de to kalveschnitzler ved slagteren, og de var så lækre møre, ikke noget at sætte fingeren på der, men disse 2 stk. a ca. 180 g. kostede 92 kr. de var hver en krone værd.
Jeg panerede dem i rasp, salt og peber.

Her smørsaucen smeltet på panden jeg stegte kartoflerne og kødet på, hvorefter jeg lod kapers og peberroden trække i, i 5 min. tid.

Et billede af tallerkenen, det var alletiders aftensmad, mums.

torsdag den 20. maj 2010

Wok med svinekød og ægnudler

Wok det er er bare noget vi elsker herhjemme, det er nemt og lækkert, og man kan finde på noget nyt hver gang.

Jeg stegte kødet af, kom kokosmælk og rød karrypasta på, nudler, broccoli, ærter og slikærter kom i, lod det simre til nudlerne var færdige og vupti så havde vi en lækker skål wok :)

søndag den 9. maj 2010

Koteletter i fad

Asparges, champignon, skalotteløg og porre.

Fadet med koteletter i bunden, svitsede grøntsagerog stegte coctailpølser, inden fadet kom i ovnen havde kæresten en lavet tomatsauce vi hældte over.

Den færdige tallerken med kogte brune ris.

søndag den 25. april 2010

Fredagens Aftensmad

I fredags fik vi svinemørbrad fyldt med brie og chorizopølse.

Her har jeg afpudset mørbraden for den store sene.

Her har jeg skåret den i 4 bøffer og fyldt den med brien og pølsen.

Her er de krydret med salt og peber og lige klar til at blive brunet af.

Brunet og klar til ovnen, jeg pressede 2 fed hvidløg ude over dem lige inden jeg kom dem i ovnen.

Og her min dejlige kæreste der hjalp mig, han ordnede gulerødderne, champignons og løg.

Han lavede også disse kartofler, halve bagekartofler med grillkrydderi og hvidløg.

Den færdige tallerken, smagte en del bedre end billedet kunne blive.
Saucen:
Jeg svitsede løg, hvidløg og champignon af i en gryde i lidt olie, kom rødvin på og lod simre til halvdelen af rødvinen var tilbage, kom så cremefine 7% på og lod simre til fløden havde jævnet saucen, smagte den til med salt og peber.
Gulerødderne er svitset hurtigt på en pande med løg, hvidløg, salt, peber og oregano.

mandag den 19. april 2010

Lørdagens aftensmad.

Vi har passet/hygget os med Kærestens lillesøster Yasmin på 11 år. Hun kom lørdag omkring kl. 14.00 hvor vi var i kolonihaven. Aftensmaden stod på spareribs, salat og brød.

Bland selv salaten.

Jensens spareribs med BBQ-Marinering, hvidløgsbrød, og nogle kartoffelkroketter.

Det samlede bord, kæresten ville gerne med på billedet for en gangs skyld :)

Det var en hyggelig aften.

søndag den 14. marts 2010

Indpakket svinemørbrad med hasselbagte kart. og rødvinssauce.

I fredags lavede jeg lidt dejlig mad til os herhjemme, vi skulle jo lige starte aftenen godt ud inden X-factor.. Vi fik Svinemørbrad i lufttørret skine med oregano, bagt tomat med feta, stegte gulerødder og forårsløg med hvidløg, hasselbagte kartofler og rødvinssauce.


Svinemørbraden afpudset

Skinken drysset med oregano, salt og peber.

Mørbraden pakket ind.

Og stegt, blev bare så lækkert.

Grøntsagerne skåret. Gulerødderne, forårsløgene og hvidløgen blev svunget på panden så de lige blev tilberedt.
Løgene og champ. blev skåret fint, svitset i en gryde og nedkogt med rødvin, fløde kom på, lidt vand og lidt maizena super lækker sauce.
Undskylder for billedets kvalitet. Det er hele tomater der er lagt et snit i og fyldt med feta, drysset med oregano, sukker og salt, derefter er de bagt i ovnen.

De hasselbagte kartofler efter de har været i ovnen.

Den færdige tallerken. serveret med et rigtigt godt glas rødvin.
Aftenen endte dog med en øvoplevelse da Anna røg ud af X-factor, jeg og kæresten har ligesom så mange andre i DK heppet stort på at Anna kom med i finalen, vi har nemlig billetter til Parken. :)
Så nu må vi se hvad der sker på næste fredag, må ærligt indrømme at mine favoritter er/var Anna, Jesper og Thomas, nu hvor Anna er ude, så ved jeg virkelig ikke, men det er en svær omgang for dommerne..

søndag den 14. februar 2010

Flæskesteg med hele molevitten

Fik købt en dejlig flæskesteg på tilbud den anden dag og besluttede så at lave den i går, vi inviterede nogle venner/familie over og spise. jeg fik stegen i ovnen med masser af salt, også lidt for meget, men det var super lækkert. Jeg kom ca. 4 dl. vand ind til den, og gav den så 50 min, ved 200 grader. da de 50 min var gået gav jeg den 5 min med overvarme også ved 200 grader og så var der sprød svær, og lod den trække i ovnen efter jeg slukkede den i 10 min ca. så var den nemlig lækker og klar.Sådan ser den så ud helt fersk, med masser af salt.

Og det var da alt var færdigt, kogte kartofler, brunkartofler og rødkål.

Agurkesalat skal der jo til, desværre ikke lige hjemmelavet i denne omgang.

Og sovsen skal der jo til, lavet på al den dejlige væde fra flæskestegen.

Brunkartoflerne laver jeg altid i masser af sukker, jeg lader sukkeret smelte og blive meget karameliseret før jeg kommer kartoflerne på, mens sukkeret smelter lader jeg kartoflerne stå i en sigte med det varme vand løbende, så de ikke er helt kolde når jeg kommer dem i den varme sukker, for så stivner sukkeret ikke. Lige inden jeg kommer kartoflerne på, kommer jeg også lidt smør i den karameliseret sukker og lader det bruse op, så brænder sukkeret nemlig ikke.

Sovsen i går lavede jeg med maizena og ikke en opbagt sovs, jeg havde så meget væske ved stegen at der kom masser af smag i sovsen. Jeg kom væsken i en gryde med lidt kartoffelvand og lod det koge op, jeg jævnede den så bare med maizena og kom kulør i og smagte til med salt, peber og sukker. Det blev en fantastisk sovs, uden at den blev for usund som når det er en opbagt sovs.

Rødkålen varmede jeg lige hurtigt op i en gryde og så var maden ellers klar. Serveret med et dejligt glas rødvin og godt selskab, det var en skøn aften.

Derefter en god bytur med en veninde, som så bestemt kan mærkes i dag, hvor maden står på flæskestegsburger. mums, glæder mig til aftensmaden.