torsdag den 4. februar 2010

Grøntsagssuppe med kylling

Lige i dette øjeblik er jeg ved at lave en dejlig suppe til vores aftensmad, jeg fryser simpelthen så meget i denne kolde tid, så jeg vil ha' noget der varmer..

Meningen var egentlig at jeg bare ville lave kogte kartofler og gulerødder med stegt kylling, men så tænkte jeg mig lige om 2 gange og valgte at lave suppe..

4 kartofler
4 gulerødder
2 fed hvidløg
vand
1 hønseboullon terning
1 løg
3 tomater
2 forårsløg
2 kyllingebryster

Skræl kartofler og gulerødder kom i vand sammen med løg, hvidløg og terningen. kog mørt. blend det med en stavblender og kom vand i til passende konsistens, kartoflerne tykner nemlig suppen.
Mens det koger mørt, skær da forårsløgene i tynde ringe. skær tomaterne i både og fjern "kernerne", skær derefter tomatkødet i tern, kom "kernerne" i gryden.
Skær kyllingebrysterne i små tern og svits på panden med salt og peber.
Når suppen er blendet og smagt til og næsten færdig kom så tomater, forårsløg og kylling i og lad koge op så forårsløgene bliver tilberedt.

Nem og hurtig ret, mættende og ret billig i indkøb, de fleste råvarer har man i køleskabet i forvejen.

Billedet kommer på senere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar