fredag den 26. februar 2010

Fiskefrikadeller

Har i dag lige lavet lækre fiskefrikadeller.

300 g. fisk evt. sej eller torsk
5 gulerødder
1 stort løg
1 hel porre
ca. 200 g. mel
5 æg
3 dl. mælk
salt og peber

Blend fisk og grøntsager evt. af flere gange, rør det sammen med resten af ingredienserne og steg dellerne gyldne på en pande, de skal ikke have særligt længe da de hurtigt bliver færdige, jeg plejer at stege dem hurtigt af i meget varm olie og så kommer jeg dem i ovnen i 10 min. ved 170 grader. Evt. lige steg en lille en først for at smage farsen til, og se hvordan konsistensen er, det er meget forskelligt hvordan man vil have konsistensen, syntes i de er for løbene så kom mere mel i, er de for bastande så kom mere mælk i.
Grøntsagerne gør at dellerne ikke bliver tørre og så at de smager helt fantastiske.

Af tilbehør til dette ville jeg vælge hvide kogte kartofler, persillesauce og råkost på gulerødder, æbler, citronsaft og rosiner.

Eller remoulade og rugbrød til en god frokost.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar