
lørdag den 31. oktober 2009
En lørdag aften hjemme :)

på job:)

Det var lidt fra job, det kommer flere billeder i morgen.
fredag den 30. oktober 2009
På job

Dagens ret på job var i dag, charcûteri: 4 slags italienske/spanske pølser, tilbehør: oliven, syltede artiskokker, langtidsbagte tomater, syltede løg, basilikumspesto, Polentafritter med Harissa, pastasalat med soltørrede tomater, friske cherrytomater og pesto, 2 slags brød: peberfrugtbrød og foccacia samt en kartoffel/rødbedetortilla. Så har vi lige fået god mad i dag eller hvad..? :)
Det var alt for i dag, skal tidligt i seng, har arbejdsdag igen i morgen fra kl 8.30 så skal jo tidligt op... :/ hehe..:) og lige nu sidder kæresten med sin bror og spiller xbox meget højt.. uh..:)
Glædelig J-dag til jer der er ude og nyde den..
torsdag den 29. oktober 2009
Lidt tanker
Jeg har da i det mindste været nede og træne i dag, super dejligt, gået en tur i gågaden, købt lidt forskelligt til nogle gaver.
Min svigerfar har været her, og stillet en com. som kæresten skal se på i weekenden..
Nu sider jeg bare her og venter på han kommer hjem fra job, han skrev at der var overarbejde, øv.. for jeg keder mig lidt i dag..:)
Men i morgen vil der komme billeder fra job igen, nu er mine fridage nemlig slut, og jeg skal arbejde helt til på tirsdag..
Tomatsauce
Lidt olie
3 gulerødder
2 løg
2 fed hvidløg
1 porre
1 ds. flåede tomater
20 g. smør
Salt, Peber, Paprika
Skær alle grøntsagerne i grove stykker, og svits dem i lidt olie, kom de flåede tomater på og lidt vand, lad det hele koge mørt og blend det så med en stavblender, kom evt. lidt mere vand på, smag til med salt, peber og lidt paprika, lad det koge ind, og inden brug/servering vend smørret i, det fremhæver smagen og gør saucen mere rund.
Jubiii :)
onsdag den 28. oktober 2009
Dejlig aftensmad :)


Porrerne er farseret, lagt i fad med saucen og osten, kartoffelmosen er lavet.. mums.. velbekomme:)
Jubii en fridag

Da vi havde spist vores lækre pandekager gik vi i gang med at lave en dejlig æbletærte til dessert i aften, har jo stadig en del æbler ude fra kolonihaven og Jane var super til at orden de æbler.. :)

Og sammenlægning af tærten samt det endelige resultat, glæder mig til at sætte tænderne i den med lidt creme fraise.. mums..:)
Lige de billeder i blev snydt for i går:)

tirsdag den 27. oktober 2009
Øv..
Nå men udover det glæder jeg mig til i morgen, jeg har fri onsdag og torsdag, og i morgen kommer Jane til hygge og middag, da hendes fyr ikke er hjemme..:)
Desværre kommer der ikke mere herfra i dag..
mandag den 26. oktober 2009
Suppen
Fynsk æbleflæsk
Løg skæres i små tern og steges gyldne i fedtet.
Gode madæbler evt. Cox Orange eller Filippa skrælles og skæres i grove stykker og kommes i gryden sammen med løgene, sammen med lidt sukker og en sjat vand, det hele står og koger ud under låg på lavt blus, smages til med salt og peber evt. lidt mere sukker og lige inden servering evt. pynte med bacon eller vend dem i æbleflæsken.
Kan spises lun og kold. (jeg foretrækker lun).
Spises på rugbrød eller franskbrød, og er så nemt at varme op igen efter nedkøling, enten i mikroovn eller i en gryde.
Grov pizzadej
25 g. gær
2 dl. lunkent vand
1 spsk. olie
grahamsmel/rugmel til det passer.
Salt
Gæret udrøres i vandet, tilsættes mel og salt, æltes lidt, så kommes olien i og det hele æltes godt sammen til en god let klæbrig dej, skal lige kunne rulles til en kugle uden at side for meget fast på bordet og hænder. Dejen hæver i 30 min. et lunt sted og rulles ud, fyldet kommes på og bages i ovn i ca. 25 min. ved 180 grader.
Mandag på Job

søndag den 25. oktober 2009
Søndag :)


Og en lille rundvisning i hvordan jeg laver æbleflæsk.. med bacon, løg og dejlige æbler fra kolonihaven.
Desuden har jeg en lille film om hvordan jeg får skrællet mine æbler dejligt hurtig, plus skåret, jeg har nemlig sådan en dejlig lille manuel maskine..:)
Bon appetit.
lørdag den 24. oktober 2009
Pizza, pizza, pizza.. :)

Og et par billeder af vores endelige resultat. :)
Ellers er min dag gået med en god oprydning i kælderrummet, en tur i kolonihaven og hente æbler, på lossepladsen med skrot, besøg af lillesøster (havde lånt deres bil), kæresten lærer mig desuden også at spille xbox så det har jeg også forsøgt mig på og så er den ellers på blog nu.. så en udemærket lørdag.
I morgen står den på hjemmebagt rugbrød og æbleflæsk af de dejlige æbler fra kolonihaven, måske der også kommer en lille gammeldaws æblekage ud af det, da jeg får et kort besøg af min kusine.
fredag den 23. oktober 2009
Bearnaisesauce
6 pasteuriserede æggeblommer
2 spsk. estragoneddike, (alm. hvidvinseddike kan også bruges.)
300 g. smeltet smør
estragon tørret eller frisk hakket
salt og peber
Pisk æggeblommer og eddike til en let luftig hvid masse, over lidt varme, den må ikke blive varmere end man kan ha' sin lillefinger i, hvis det bliver for varmt skiller det, stil den evt. ved siden af kogepladen, hæld forsigtig det smeltede lune smør i og pisk kraftigt, når passende konsistens er nået, tages saucen fra varmen, smages til med salt, peber og estragon. Husk at en ægte bearnaise ikke må koges og skal serveres straks, den vil aldrig blive lige så varm som en knorr, men smager meget bedre. :)
Tip: Hvis saucen skulle nå at skille lidt så prøv evt. at red den ved at komme 2-3 isterninger i og pisk kraftigt
Se evt. indlagte optagelse under etikken, det jeg spiser
Bøffer og god vin
Kæresten tog en masse billeder så det vil jeg da også lige vise jer.
Et flot opdækket bord, levende lys.. uh, kærestens påfund, et billede af den estragoneddike jeg brugte til bearnaisen,(og lige et godt glas rødvin), saucen da den var færdig med estragon i, saucen før den var lavet og gulerødderne før tomaterne.. mums..
Nå men jeg var jo så heldig at kæresten optog da jeg lavede bearnaisen, så det vil jeg da også ligge ud..
Opskriften ligger under opskrifter.
Nu står resten af aftenen på hygge, chips, talent 09 og god action med dejlige Will Smith i bad boys :)
Ny ynglingsråvare
Det bliver Græskar i denne omgang..

De er super flotte og kan ligge rigtigt længe, smager himmelsk og kan tilberedes på mange måder..
Når man skal ordne sådan et græskar kan man skrælle dem med en almindelig køkkenskræller, og så skære det i de stykker man skal bruge.
Man kan bruge græskar til at lave en fantastisk suppe med og bagt græskar er også vanvittigt lækker, med f.eks. chili og kommen eller ingefær og rosmarin.
Du skal endelig ikke være bange for at kaste dig ud i at lave noget med græskar, en dejlig puré er heller ikke at kimse af.
F.eks. et saftigt hanebryst pocheret i hønsefond med timian og hvidløg, smørdampet porre, en bagt kartoffelmos med timian og en puré af græskar med timian, hvidløg og kommen, hvis du er til sauce, kan man sigte hønsefonden man har brugt til hanebrystet, og blende med friskrevet parmesan og smør.
Smid endelig en kommentar eller spørgsmål hvis i har nogle.. vil hellere end gerne svare..
Fredag.. jubii
Billeder kommer senere..
torsdag den 22. oktober 2009
super dag :)

onsdag den 21. oktober 2009
Grøntsags/kylling"sauce"
5 gulerødder
2 løg
1 squash
2 røde peberfrugter
4 tomater
400 g. kylling i tern
2 dåser hakkede tomater
Riv alle grøntsagerne på rivejern eller på maskine, svits kyllingen i lidt olie, og kom alle grøntsagerne på sammen med de hakkede tomater lad det oge lidt ind, krydder med salt, peber, karry og evt. lidt chili, ellers retten er meget sød pga. alle de "søde" grøntsager.
Kog pastaen og servér.
En nem og hurtig hverdagsret, til gode billige penge. :)
Endelig en friaften....

Det blev rigtig godt, var såmænd noget jeg lige fandt på, tror jeg vil bruge resten i morgen til en lasagne.. :)
En kort dag på job :)

I dag har vi så lavet: Ribbenssteg stegt med salvie, persillerødder ovnbagt med dijonsennep, kartoffelrôsti, krydderurtedressing, jordskokkesuppe med croutons, og en lækker salat med fennikel, æbler og blandede salater.
tirsdag den 20. oktober 2009
Rigtig efterårsmad
Men dagen er nu endt meget godt, vi kom over stresset, og fik lavet en gennemført god dagens ret, og jeg er endelig hjemme nu, og skal snart i seng.. :)
Et par billeder af dagens ret skal i da ha'Det er: Ungarsk gullash med kartoffelmos, champignongtoast, bagte rødbeder med timian og hvidløg, persillesmør og en salat bestående af gulerødder, mango og mynte.

mandag den 19. oktober 2009
Tanker :)
Sådan en mandag morgen havde jeg i dag.. :) men det viste sig at blive en sjov aften, jeg oplevede at en af de kære "gæster" i kantinen, skulle fylde vores ellers lækre mad med ketchup, da han ikke kunne forstå hvorfor det ikke kom ud af flasken, vendte han den om for at kigge ned i den (nok for at se om der var papir i), da han åbnede for flasken denne gang, stod der en stråle ud med ketchup og lavede en pæn rød streg hele vejen ned af hans ansigt, råhvide tshirt og bukser.. der er da den bedste slutning på en mandagsvagt som har varet fra 9-21.. :)
Nu vil jeg smutte i seng, og se frem til endnu en 9-21 vagt i morgen.. :)
Ny spændende dag på job.
Det var kamsteg med hvidløg/citronpesto, ligget i marinaden i 12 timer, smørdampede porre med purløg, halve bagte kartofler med pesto, yoghurtdressing og en mega god grøn salat med squash, spidskål, rucola og pestovendt mozzarela.. mums.
søndag den 18. oktober 2009
Dagen derpå
Hvordan er jeres weekend gået??
lørdag den 17. oktober 2009
Fondue med vennepar :)

vi fik, coctailpølser i svøb, asparges i svøb, oksekød (fra klumpen), kylling, champignon, minimajs, tomat, agurk, gulerødder, blandet salat og hjemmelavet cremefraichedressing.


Så stod stod den på Scrabble, drengene tænker en hel del.. og vi ser.. hmm.. glade og halvfulde ud.. er vi ellers ikke endnu.. ;) men tjek i morgen, der står den nok på salt mad.. hehe.. det ved i hvad betyder.. hehe :)
Ha' en god lørdag aften..:)
Lørdags morgenmad :)
fredag den 16. oktober 2009
Glæder mig til I morgen
I morgen får vi et vennepar på besøg, Morten og Jane fra www.jane-stine.blogspot.com bliver super hygge, vi starter dagen i gågaden, og handler lidt lækkert med hjem. Den står på fondue, så det bliver en god lang middag med fantastisk mad og gode vine, kunne tænkes der også ryger et par øl eller drinks indenbords.. hehe.. Så glæder mig til at smide nogle billeder ud i morgen..
God weekend til alle jer derude i den store verden.
Min frokost mums..:)
På job en fredag
I dag i Kantinen har vi lavet: Grove pommes, salat med gulerødder, ananas og sort sesam, bagte rodfrugter med timian, kalveyderlår med brøndkarse, rucola og balsamico, kryderurte dressing og brødchips.
torsdag den 15. oktober 2009
Gule Ærter
Tomatsauce
3 gulerødder
2 løg
1 dåse hakkede tomater
frisk timian
salt & peber
2 spsk. sukker
evt. flere kryderurter
Svits gulerødder og løg, kom tomaterne på, sammen med timianen og (evt. flere krydderurter), når gulerøderne og løgene er møre så blend det hele, og lad det så stå og simre til en tyk sauce, og smag det til med sukker, salt og peber.
tomaten er supergod med polenta, og til at vende pasta i hvis man har lyst til at holde kødfri dag.
Ristede løg
onsdag den 14. oktober 2009
Polenta
Polenta er en grød der er lavet groft sagt på majsmel og vand, ganske enkelt.
Det laves lidt ligesom havregrød, men man kan aldrig helt regne med mængden af vand, også alt efter hvad det skal bruges til.
Man kan komme alverdens krydderier/krydderurter i det giver kun smag.
Når jeg laver polenta bruger jeg altid
3/4 fint majsmel
1/4 grov majsmel
salt
en god smagsfuld ost evt. Talegio, Ricotta, Parmesan. (igen efter rettens smag)
vand
En god polenta skal altid koge i mindst 18-20 min.
Det er en meget god basisopskrift.
Så alt efter hvad det skal bruges til kommes der krydderurter/krydderier i.
Lad den enten koge til en grødlignende tilstand så den kan bruges i stedet for kartofler, ris eller pasta.
Hvis polentaen koges mere fast kan den presses, og skæres ud når den er kølet af, og derefter ristes eller grilles, det gør den mere spændende og eksotisk.
Kushari.
Ris og pasta koges, hver for sig og ligges i et fad med risene nederst, derefter kommes der en kraftig tomatsauce på (se opskriften for sig selv), derefter lægges der et lag kogte grønne linser, (andre typer linser kan også bruges), og til sidst, øverst lægges de sprøde stegte løg (se opskriften for sig selv).
Denne ret kan spises for sig selv som et helt hovedmåltid, kom evt. lidt hønsekød imellem et af lagene, eller spis den uden kød, ellers kan den spises som tilbehør til evt. lam, kalv, oksesteg og braiserede retter.
Udseendemæssigt er det ikke den flotteste ret, men det smager godt, selv jeg var lidt skeptisk da jeg lavede det.
Aftensmaden i dag
Så kom jeg hjem fra job i dag, og har fået taget lidt billeder af dagens ret.
Det er: Koshari (øverst til venstre), ristet polenta (øverst til højre),
langtidsstegt lammebov med citronskal & rosmarin (nederst til venstre)
og smørdampede rosenkål med skalotteløg & persille (nederst til højre).
Æbler, denne uges yndlingsråvare
Mit yndlingsæble er helt sikkert ananasæblet, men desværre er den sæson ovre, det er det første æble der kommer her på efterårets start, det er et sødt og fyldigt æble med en ikke for bitter og hård skrald, det er et fantastisk spiseæble, og vil næsten ikke ødelægge det i madlavningen.
Af gode spiseæbler og madæbler er der det kendte Cox Orange, det er fantastisk i madlavning pga. dets fasthed og sødme. Brug Cox Orange i æbleflæsken så er du fri for at søde den med alt for meget sukker, så på den måde får du også en sundere æbleflæsk, i forhold til hvis du laver det på Filippaæbler, det er også et fantastisk madæble, men har dog mere tendens til surhed, og skal sødes mere..
her i efteråret de danske æbler er i højsæde skal man da huske at bruge dem, og evt. eksperimentere lidt mere med dem end kun at bruge dem til de kendte retter, man kan nemlig også bruge æbler i hovedretter frem for desserter.
Eks. En god flæskesteg/ribbenssteg med pocherede æbler, kogte pillede aspargeskartofler, sauce på stegesky med smag fra de pocherede æbler med et touch af vanilje.
Det er et godt alternativ til en god, dansk, lækker efterårsret, der ikke er så fed, som vi plejer at kunne lide den, friskheden fra æblerne giver et godt modspil til fedmen i saucen og til stegen.
Pocherede æbler:
4 pers.
Skær 3 æbler i 4 stykker og fjern kernehuset, rids eller tern skrællen let, uden at skær igennem æblet (gør at skrællen ikke sprænger ved for høj varme i pocheringen, og så ser det pænt ud).
kom 1½ dl. vand, ½ dl. hvidvinseddike eller æbleeddikke, 2 spsk. sukker og vaniljekorn plus stangen fra en ½ vaniljestang i en pande, lad det koge op og smag på det, evt. søde det lidt mere, alt efter din smag, kom æblestykkerne i med skrælsiden opad, læg låg på og lad æblerne stå og trække i lagen indtil de er møre, evt. skru op for kogepladen igen, men det må absolut ikke koge, og ligepludseligt går det stærkt.
Når du så laver saucen som du plejer, med stegeskyen så lav evt. opbagningen på noget af lagen fra æblerne.
Æbler kan evt. også bruges i salater, hurtigt sauteret på panden med evt. rosenkål, savoykål, porre og løg.
tirsdag den 13. oktober 2009
Reje/skaldyrsfond
1 spsk. rapsolie
500 g. skaller fra skaldyr
½ citron
2 løg
3 gulerødder
paprika
2 dl. hvidvin
5 dl. vand
Svits skallerne i olien, kom hvidvin på og kog det ned så du har ca. 1 dl hvidvin tilbage, hæld vand på og kom det hele i en blender, blend hurtigt skallerne, da der så kommer mere smag ud. Tilbage i gryden med det og kom resten af ingredienserne på og lad det simre i 15-20 min. smag på den og evt kom salt og peber i den alt efter hvilken ret den skal bruges til.
Kan evt. bruges til: saucer, supper og evt. lige lidt i dressingen til en rejecoctail.
Fiskefond
300 g. Fiskeben
2 dl. Hvidvin
5 dl. Vand
3 Løg
4 Gulerødder
Toppe fra forårsløg/porre
½ citron
Laurbærblade
Hel hvid peber
Kog hvidvinen ned på fiskebenene så du ca. har 1 dl. tilbage, kom vandet på sammen med urterne og 2-3 laurbærblade samt lidt hvid peber på, og lad den koge op, skru ned for den med det samme, den koger op, (fonden bliver bitter hvis den koger med fiskeben). lad den stå lige under kogepunktet i 15-20 min smag på den jævnligt, så du er sikker på den ikke bliver bitter, kom evt. salt i, men ellers vent med at kom salt i, til retten den skal bruges til skal smages til.
Sigt fonden og den er klar til brug, eller nedfrysning.
Fiskefond kan evt. bruges til: supper, braiseret fisk, saucer og bechamel til en fiskelasagne.
Rejesuppe
I aften står den på suppe hos os. Vi skal ha' en lækker rejesuppe..
Opskriften her er til 4 pers.
25 g. smør
2 fed hvidløg fintskåret
2 spsk. karry
2 dl. hvidvin
½ l. vand
2-3 fiskeboullon terninger
1 ds. hakkede tomater
2 røde peberfrugter i tern
3 forårsløg skåret tyndt på skrå
1/4 l. kaffefløde
200 g. rejer
salt og peber
karrypasta
Hvidløg og karry svitses hurtigt i smøret, hvidvin kommes på og koges ind, derefter kommes vand, boullonterningerne og hakkede tomater på og koges sammen, smag suppen til med salt, peber og evt. karrypastaen, kom fløden i alt efter hvor fed i kan li' suppen, sammen med peberfrugterne og forårsløgene, lad suppen stå lige under kogepunktet, indtil grøntsagerne stadig har bid i sig, vend rejerne i inden servering, suppen må ikke koge efter rejerne er kommet i.
Tips:
Istedet for kun rejer kan man evt. komme blandede skaldyr i eller anden form for fisk.
hvis man har tiden og lysten til at begive sig ud i en længere madlavning så i stedet for at bruge boullonterninger så lav en fiskefond eller reje/skaldyrsfond. (Opskrifter er lagt ind).
Når suppen er anrettet og klar til at spise kommer billedet ind..
Nørdedag med blogveninde
